Hvordan vælger man en
forlovelsesring, når man gerne vil ramme rigtigt første gang?
For de fleste er køb af forlovelsesring noget, man kun gør én gang i livet. Derfor handler det ikke om at kende alle detaljer på forhånd, men om at fokusere på de valg, der gør beslutningen mere tryg, personlig og gennemtænkt.
1. Ringen skal passe til hende
Den bedste forlovelsesring er ikke nødvendigvis den største eller mest iøjnefaldende. Det er den ring, der føles naturlig og rigtig for den person, der skal bære den.
Kig på de smykker, hun allerede bruger. Foretrækker hun gulguld, hvidguld eller rosaguld? Er hendes stil enkel og klassisk, eller vælger hun smykker med mere karakter?
Når ringen tager udgangspunkt i hendes stil, bliver valget langt mere personligt. Så føles ringen ikke bare som et smukt smykke, men som noget, der hører til hende.
2. Diamantens kvalitet handler om mere end størrelse
Mange starter med at kigge på carat, men en diamants skønhed handler om meget mere end størrelse.
Slibningen har stor betydning for diamantens brillans og lysrefleksion. En mindre diamant med et veludført slib vil derfor opleves mere levende end en større diamant, hvor slibningen ikke er lige så præcis.
Det er også værd at se på farve, klarhed og certificering, så du ved, hvad du vælger. På papiret kan diamanter ligne hinanden, men når du ser den i virkeligheden kan forskellen være tydelig. Derfor bør du altid have ringen i hånden og selv se diamanten, inden du beslutter dig.
3. Rådgivning gør valget lettere
For de fleste er en forlovelsesring et helt nyt område. Derfor kan professionel rådgivning gøre en stor forskel.
En erfaren smykkespecialist kan hjælpe med alt fra ringstørrelse og diamantvalg til hvordan ringen fungerer i hverdagen og senere sammen med en vielsesring.
Ofte er det netop de detaljer, man ikke selv havde tænkt over, der gør forskellen mellem en flot ring og den helt rigtige ring.
De valg du træffer undervejs, når du taler med en smykkespecialist, vil også være dem, du fortæller din kommende forlovede om - og de fortællinger lever videre i historien om hendes forlovelsesring. Læs også vores
Guide: Find den helt rigtige forlovelsesring
Et valg, man skal glæde sig til
Når stil, kvalitet og rådgivning er på plads, bliver valget mere overskueligt.
Det vigtigste er ikke at kunne alt på forhånd. Det vigtigste er at finde en ring, der føles personlig, gennemtænkt og rigtig for hende.